Ændre dine indstillinger, og få adgang til dine backup-filer.

Brugernavn:
Kodeord:

Få automatisk online backup af dine vigtigste filer i løbet af 5 minutter.

Bilv medlem


Nyheder og presse!

Pressemeddelelse (25.08.08)

 

København, d. 25. august 2008

Garvet it-iværksætter skal fremtidssikre udvikling af Saveme.dk

Med Helge Munk som ny bestyrelsesformand og investor skal den danske online-backup virksomhed Saveme.dk konsolidere positionen på det danske marked. Samtidig hæves de udenlandske ambitioner. I både indland og udland vil Saveme.dk ramme de private kunder og erhvervslivet direkte, men strategien og målet er også at skabe stærke alliancepartnerskaber med teleselskaber og ISP’ere.

Flere og flere bruger nettet som privatcomputerens eller virksomhedens sikre harddisk, når de kritiske data skal lageres og sikres, eller når filerne skal deles. Saveme.dk er en 100 procent dansk udbyder på dette voksende marked. Men ambitionerne rækker ud over de danske grænser.

- Saveme.dk rummer et stort forretningspotentiale. Produktet er vanvittigt komplekst og begavet designet, men er samtidigt såre simpelt at benytte som bruger. Netop brugervenligheden er afgørende for, om et online-backup program bliver en kommerciel succes eller det modsatte, siger Helge Munk, som netop er indtrådt som investor og bestyrelsesformand i Saveme.dk.

Helge Munk har gennem to årtier hentet erfaring fra den danske og internationale it-branche. Bl.a. som stifter og ejer af Munk IT og Munk Hosting. Nu skal erfaringerne være med til at fremtidssikre Saveme.dk.

- I takt med at informationer af enhver art i stigende grad udelukkende eksisterer digitalt, stiger behovet også for sikker lagring og deling. Derfor har jeg valgt at investere både tid og penge i Saveme.dk, som er et koncept, der både retter sig direkte mod slutbrugerne, men som i høj grad også er en løsning og en service, som både teleselskaber og ISP’ere har et behov for at tilbyde deres kunder. Og her kommer Saveme.dk så ind i billedet, siger Helge Munk.

Garvet bestyrelse skal sikre væksten
Ud over Helge Munk består bestyrelsen i Saveme.dk af administrerende direktør i F GROUP A/S Michael Kjær samt Steen Høy og Søren Krog Knudsen.

- Det er helt afgørende for væksten i en virksomhed som Saveme.dk, at vi, ud over en stærk ledelse til at varetage den daglige drift, har en professionel bestyrelse med erfaringerne til at drive konceptet fra iværksætterniveau til drift og ikke mindst fremdrift. Med den nuværende bestyrelse kan vi nu for alvor sikre og styrke vores position på det danske marked samtidig med, at vi i endnu højere grad kan løfte blikket mod udlandet, siger administrerende direktør Christian M. Bondorff, Saveme.dk.

Til at sikre den fortsatte udvikling er professor ved DIKU, Brian Vinter, tilknyttet som udviklingsansvarlig i Saveme.dk.

Backup uden bøvl
Markedet for online-backup er inde i en rivende udvikling. Derfor er markedet, ifølge Christian M. Bondorff, også en temmelig broget størrelse.

- Det er med online-backup markedet, som det er med så mange andre innovationsmarkeder: Der er mange aktører af varierende seriøsitet og kvalitet. For kunderne gælder det om at finde frem til de virksomheder, der har online backup som kærneområde, og som har en solid og kompetent direktion, bestyrelse og investorkreds. Det har vi i Saveme.dk A/S, siger Christian M. Bondorff.
---

Om Saveme.dk
Saveme.dk.dk er en 100 procent danskejet A/S med hovedsæde i København. Saveme.dk udbyder automatisk online-backup og associerede ydelser til både virksomheder og private.

Både danske og internationale virksomheders kritiske data og familiens private fotoalbums eksisterer efterhånden kun i den digitale verden. Det sætter nye og store krav til både lagring af, og tilgængelighed til, alle former for elektroniske data. Derfor har sikkerhed og brugervenlighed førsteprioritet i Saveme.dk, der også tilbyder kunderne adgang til de lagrede data uanset tid og sted.

Læs mere på www.Saveme.dk.dk

Yderlige information, kontakt venligst
Christian M. Bondorff, adm. direktør
Mobil: +45 20 94 77 66
Mail: cmb@Saveme.dk.dk

 

Saveme kører automatisk med Vista (23.04.08)

Saveme seneste version kører automatisk med Vista. Hvis du har Vista, skal du dog være opmærksom på at dine "Billeder" og din "Musik" ikke længere ligger i mappen "Dokumenter". De skal derfor vælges enkeltvis i din Saveme Status Viewer. Åben denne ved at klikke på Saveme ikonet i din proceslinie. Klik på opsætning og vælg fanebladet "Mapper". Vælg "Pictures/Billeder" og "Musik/Music". Der vil nu blive taget online backup af disse mapper. Tjek samtidigt at der bliver taget backup af de øvrige mapper som du ønsker at tage online backup af.

 

Saveme går uden om Cogent (19.03.08)

Saveme har løst forbindelses problemet ved at gå uden om Cogent. Det betyder at Telia og Stofa kunder igen er online. Saveme's pres på TeliaSonera gav ikke noget resultat men vi henvendte os til pressen og det resulterede i et yderligere pres på TeliaSonera. Læs mere om på comon.dk her.

 

Har tabt forbindelsen til server! (18.03.08)

Telia og Stofa kunder vil opleve at de ikke kan få kontakt til vores server. Dette skyldes alene at TeliaSonera, som ejer Telia og Stofa, er kommet op at slås med en amerikansk udbyder ved navn Cogent, med det resultat at Cogent har lukket for forbindelse til en stor del af det nordamerikanske og canadisk Internet. Telia og Stofa kunder får således ikke på nuværende tidspunkt den service som de betaler for. Er man Telia eller Stofa kunde kan man henvende sig til Stofanet på support@stofanet.dk.

 

Hos Saveme arbejder vi på, at gå "udenom" Cogent således at Telia og Stofa kunder igen kan forbinde til vores servere, vi regner med at løse problemet over påsken. Dette betyder dog ikke at Telia og Stofa kunder har adgang til hele Internettet, blot til Saveme's servere.

 

Vil man vide mere om problemet kan man læse mere på Saveme bloggen her, eller man kan læse om udviklingen på Gigaom her.

 

Vi beklager meget at Telia og Stofa kunder skal ligge under for denne strid mellem TeliaSonera og Cogent og vi gør alt for at presse på, der hvor vi kan.

 

De bedste hilsner og god påske til alle

 

Saveme.dk

 

Hvad skal jeg betale for online backup? (26.02.08)

Der er kommet mange udbydere af online backup på markedet det sidste års tid og der er stor forskel på priserne. Men hvad skal man betale for? Hvad er ok og hvad er ikke helt så fint? Vi har skrevet et indlæg om online backup priser på vores blog. Lær mere om online backup priser her: Online backup prise

 

Saveme bloggen (24.01.08)
Tjek vores blog, her kan du lære meget mere om online backup. Vi skriver om priser, funktioner, og om hvad du skal være opmærksom på når du vælger leverandør af online backup. Du er velkommen til at komme med kommentarer eller tips til andre brugere af Saveme online backup.

 

Vi "ses" på bloggen her

 

Saveme.dk byder velkommen til Pascal (15.01.08)
Pascal studerer administrationsøkonom og skal i de næste godt 3 mdr. arbejde hos Saveme. Pascal skal bl.a. se på virksomhedskultur, rutiner og processer mm. Pascal har valgt at se nærmere på online backup fordi der er tale om et marked i vækst og han har valgt Saveme.dk fordi Saveme.dk er en nystartet dynamisk virksomhed i vækst. Vi glæder os til at ha' Pascal her hos os.

 

Saveme A/S flytter (14.01.08)
Så er det ved at være en realitet. Saveme flytter i nye lokaler. Det sker fra og med mandag d. 21.01.08. Vi glæder os meget til at få lidt mere plads og til at byde vore kunder og forretningsforbindelser velkomne i nye lyse lokaler.

 

Saveme's nye adresse er:

 

Saveme A/S

Esromgade 15, opg 1, 3. sal

2200 København N

 

Saveme ønsker godt nytår (01.01.08)
Her fra Saveme, ønsker vi alle vore kunder og leverandører et rigtigt godt og sikkert 2008. Vi siger tak for det år der er gået og glæder os til det nye.

 

Mange glædelige Nytårshilsner

 

Saveme.dk

 

Saveme A/S søger sælgere (07.11.07)
Saveme A/S søger nye folk til salgsafdelingen. Det er gået så godt med salget af online backup til virksomheder, at vi har besluttet at ansætte flere folk i vores salgsafdeling. Saveme søger derfor kandidater med erfaring indenfor telesalg. Vil du vide mere eller vil du søge ind hos os kan du kontakte Conduco her, eller du kan skrive til os på cmb@saveme.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Nyt forhandler-modul (31.10.07)
Saveme A/S har, med den seneste opdatering af Saveme, integreret et nyt forhandler-modul i systemet. Modulet giver vore forhandlere mulighed for, at følge og administrere deres kunder effektivt og nemt. Hvis du gerne vil vide mere om Saveme's forhandlerprogram kan du kontakte os på telefon 88 20 23 35 eller sende os en mail ved at klikke her.

 

Saveme.dk indgår aftale med FONA (15.10.07)
Saveme A/S har indgået en aftale med FONA, der betyder at Saveme's online backup program bliver distribueret via FONAs butikker og FONAs hjemmeside. I Saveme er vi meget glade for aftalen og ser frem til et godt samarbejde, med en af danmarks største og mest professionelle detailkæder. Se Saveme på FONAs hjemmeside klik her.

Saveme.dk, nu med online fotoalbum (01.10.07)
Saveme er mere end online backup. Nu kan du nemt og hurtigt oprette fotoalbums på dit Saveme. Se billeder online eller del dine fotoalbum med familie og venner. Du går blot ind på dit Saveme, klikker de billeder du vil dele af og klikker Mappedeling. Det er nemt og dine billeder er sikre.

Saveme.dk ansætter nye folk (30.09.07)
Per 1. oktober 2007 har Saveme A/S ansat 3 nye folk. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde og vil gerne byde velkommen til Chris Kim, Thomas og Jeanna.

Saveme.dk skal flytte til større lokaler (15.09.07)
Saveme A/S har vokseværk og flytter derfor, i starten af 2008, til nye og større lokaler. Heldigvis har vi fundet lokaler, der tilfredsstiller vore behov, på samme adr. blot 2 etager højere oppe. Mere information følger når vi når tættere på flyttedagen.

 

Den Digitale Pilot og Saveme.dk (12.06.07)

Saveme.dk indgår samarbejde med Martin Sthal vedr. markedsføring på nettet. Saveme.dk er med projektet "Den Digitale Pilot" med helt fremme i forrerste række når det gælder om innovativ markedsføring på nettet. Læs mere om projektet her.

 

Alt om Data skriver om Saveme.dk (24.05.07)

SAN JOSE - Saveme.dk er en ny mulighed for at få foretaget en automatisk backup via bredbåndsforbindelsen. Backupppen finder sted automatisk, og du bestemmer selv, hvad der skal sikkerhedskopieres. Læs hele artiklen her.

 

Saveme.dk støtter dansker med fart på. (23.05.07)

Saveme.dk har indgået en sponsoraftale med racerkøren Martin Jensen der kører for Honda i 2007 udgaven af DTC. Læs mere om Martin Jensen her.

 

Business.dk skriver om Saveme.dk (21.05.07)

Problemet med backup har traditionelt været, at man selv skal huske at få det ordnet. Men nu vil en ny dansk udbyder for alvor få danskerne til at kende begrebet ”onlinebackup.”.... Læs hele artiklen her.

 

ErhvervsBladet skriver om Saveme.dk (21.05.07)

virksomheden saveme.dk, der lancerer et online backup-produkt, hvor både private og virksomheder kan få lavet sikkerhedskopiering automatisk – man skal bare være på nettet. Læs hele artiklen om Saveme og Online backup her.

 

TDC Online skriver om backup & Saveme.dk (10.05.07)

I en artikel skrevet af Kristian B. Bilenberg, anbefaler TDC Online Saveme.dk til deres kunder. Der lægges i artiklen vægt på at Saveme.dk er et dansk alternativ til udenlandske udbydere af online backup. Læs artiklen her.

 

ComOn.dk skriver om Saveme.dk (03.05.07)

For mellem 20 og 110 kroner kan private internet-brugere leje sig til 1-10 gigabyte harddiskplads hos det nystartede danske firma Saveme. Firmaet satser på at tilbyde brugervenlig online-backup med dansk manual og support, og dermed adskiller Saveme sig fra de mange engelsksprogede backup-tjenester på nettet. Læs hele artiklen her.

 

EPN.dk skriver om Saveme.dk (03.05.07)

Et nystartet dansk firma vil gøre det lettere at foretage online-backup. Filerne sikres med stærk kryptering. Med dansk manual og support adskiller Saveme.dk sig fra sine konkurrenter... Læs hele artiklen her.

 

Flere nyheder
Hvis du vil læse flere nyheder om Saveme og om Online Backup kan du besøge vores Blog. Saveme's Blog finder du ved at klikke her.

© Saveme 2009   |   Persondatapolitik   |   Kontakt